Maja Dolleris f. 1996

Særlige kompetencer, resultater, discipliner mv.

Jeg startede selv som springgymnast i Rødovre i en alder af 7 år, og blev hurtigt udtaget på ROGs konkurrencehold i det, som vi i dag kender som Teamgym. Gymnastikken har lige siden da fyldt en stor del af mit liv, og jeg har brugt rigtig mange af mine timer i en gymnastiksal som gymnast og senere hen som træner. Efter 10 år som Teamgym gymnast lagde jeg gymnastikken på hylden, men er nu tilbage til barndomsklubben, ROG, hvor jeg i nogle år har arbejdet med ROG Opvisningsholdet.

Erfaring i Krumspring

Jeg startede i sæsonen 2020-21. I denne sæson underviser jeg på disse hold.

Erfaring fra andre foreninger

Jeg startede som hjælpeinstruktør på et forældre-barn hold, da jeg var 12 år gammel, og jeg har siden da været træner på forskellige børnehold. Jeg træner i dag ROG Opvisningsholdet, som beskæftiger sig med øvede gymnaster, så jeg er vant til at træne gymnaster i alle aldre på forskellige niveauer.

Erhverv eller studie uden for Krumspring

Til hverdag arbejder jeg som pædagogmedhjælper i en daginstitution i Albertslund. Min plan er at starte studie i starten af 2021.

 

Mail: maja@krumspring.dk