Praktiske informationer vedr. Krumsprings GymCamp

Krumsprings GymCamp foregår i uge 29 2020 på Tagensbo skole i hallen.

Skolens adresse er Magistervej 4 2400 København

Fra mandag-fredag.  10.30-13.30

Fredag afsluttes med en miniopvisning for forældrene. Dette foregår kl. 12:45. Kom gerne 5 minutter før!


Fordi vi er så aktive mange timer ad gangen, er en god madpakke samt vandflaske vigtig. Desuden kan det være rart med snacks (f.eks. gulerødder eller nødder), der kan give lidt energi i de små pauser.

Vi anbefaler, at du møder op i sportstøj samt bare tæer eller gymnastiksko. Fordi det er meget varmt i vejret, kan det også blive varmt inde i hallen. Hav gerne let tøj på. Du kan med fordel medbringe almindelige indendørs træningssko til opvarmningen, men når vi springer på redskaber, skal skoene af. Har man fodvorter e.l. anbefaler vi bløde gymnastiksko. Ingen sokker! Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at have smykker på. Har man huller i ørene, ser vi gerne at man dækker øreringene med tape.

Hvis du bliver forhindret i at komme eller måske skal gå før en af dagene, vil vi meget gerne have det af vide. Dine forældre må derfor gerne sende en mail til mohammed@krumspring.dk. På den måde kan vi instruktører sikre os, at alt er som det skal være.

Har I spørgsmål, er I meget velkommen til at kontakte Mohammed, der er ansvarlig for årets GymCamp.

Huskeliste

 Madpakke og vanddunk  Snacks (nødder/gulerødder)  Hårelastik/spænder  Gymnastiksko/bare tæer  Sportstøj  Ingen smykker

Indhold af GymCamp uge 29

Undervisningen differentieres, så det passer til det enkelte barns niveau.

Programmet indeholder bl.a.

 Hver dag starter med at vi siger goddag, varmer op og sætter en bane op. Hver dag slutter med at vi strækker ud, rydder op og siger farvel.

Vi beskæftiger os primært med:

❖ Styrkeøvelser ❖ Smidighedsøvelser ❖ Springgymnastik ❖ Akrobatik ❖ Rytmisk gymnastik

Indimellem holder vi pauser, spiser og varmer også op igen.

Mange hilsner Mohammed, Emma, Julie og Claus.