Ditte Risager Rønnest f. 1969

Bestyrelsespost og -funktioner
Bestyrelsesmedlem, bl.a. presseansvarlig.

Kurser
Kurser i gymnastik og leg for førskolebørn (DGI), Kvalitet i børnegymnastikken (GymDanmark), førstehjælpskurser.

Særlige kompetencer, resultater, discipliner mv.
Min indgangsvinkel til arbejdet i en gymnastikforening er nærmest alt andet end gymnastik … Jeg gik fx ikke til gymnastik som barn. Jeg var (og er) nemlig meget mere til heste end til gymnastik. Men mine kompetencer inden for kommunikation, formidling og projektledelse kan også bruges i gymnastikkens verden, ikke mindst i bestyrelsesarbejdet.

Erfaring i Krumspring
Jeg var med til at etablere foreningen i 2000 og har været bestyrelsesmedlem og/eller instruktør siden da, dog med et par års pause undervejs. Jeg er mor til to store børn, som begge har gået på mange forskellige hold i Krumspring. Min dengang 3-årige datter og jeg deltog på DGI's familiehold på Katrinedal Skole i 1999-2000, der blev udgangspunktet for Krumsprings etablering.

Erhverv eller studie uden for Krumspring
Jeg er underviser i dansk som andetsprog, dvs. jeg arbejder med voksne flygtninge og andre udlændinge. Ved siden af mine ”rigtige” jobs har jeg siden 1998 drevet en lille oversættelsesvirksomhed med fokus på medicin og teknik. Jeg har tidligere arbejdet som specialist, projektleder, sagsbehandler mv. i Udenrigsministeriet og medicinal- og medicobranchen. Har også undervist i tysk og engelsk på Niels Brock.

Mail: ditte@krumspring.dk